Brian Dan Christensen

Når alt er vendt op og ned
når alt og alle er i skred
gælder alle bønner
både til kaffe og synder
også dem fra et blomsterbed.

Når alt er vendt op og ned
kan ængstelse bli’ vendt til fred
og himmelvendte blikke
ser på hinanden og nikker
over den daglige slat mjød.

Når alt er vendt op og ned
falder gamle døre og porte af led
og duft af friskbagt brød
over ildstedets glød
giver frit slag for ny gæstfrihed.

Når alt er vendt op og ned
bli’r påskens lille gækkebrev
med dets dunede fjer
og dine små kragetæer
med ét til et, du ikke selv skrev.

Når alt er vendt op og ned
stikker kirkespiret af sted
til en himmelsk salme-ø
hvor vi med sangstemme-frø
tilplanter jorden dernede.

Når alt er vendt op og ned
så ved vi pludselig besked
og glædens sultne gensyn
viger for andre hensyn
og fedekalven får benene på gled.

Når alt er vendt op og ned
bli’r havet til en brusende bred
hvor vi med øret mod sandet
lytter til skridt og til vandet
lytter til Guds lette fjed.