DANISH TRANSLATION OF: NORMAN MAILER, “The Fight” (Little, Brown, 1975). Published in Denmark on May 9, 2011.
Oversættelse af Norman Mailers klassiske new journalism reportage “The Fight” – bedre kendt som The Rumble in the Jungle, kampen om verdensmesterskabet i sværvægtsboksning mellem Muhammad Ali og George Foreman i Kinshasa, Zaire, 30. oktober 1974.
Norman Mailer (1923-2007) er indiskutabelt en af de mest betydningsfulde amerikanske forfattere i anden halvdel af det tyvende århundrede. Han udgav næsten fyrre titler og vandt Pulitzer-prisen to gange.
“The Fight” blev oprindeligt bragt i Playboy, i maj og juni numrene, 1975. Oversættelsen udkom 9. maj 2011 på Gyldendal. Køb bogen her
Anmeldelser & omtale
I Jyllands-Posten giver Asker Hedegaard Boye bogen seks stjerner: “Takket være Brian Dan Christensens klangfulde oversættelse er ”Kampen” også på dansk en sanselig, saftspændt fortælling om den største sportsbegivenhed i det 20. århundrede. Vi hører Ali-træneren Bundinis hæse stemme. Vi mærker Foremans højrehånd mod sandsækken. Vi er i Kinshasa, og Kinshasa er i os.” (13/5-2011)
I Weekendavisen (uge 19) skrev Nikolaj Mangurten Lassen bl.a.: “Kampen er indbegrebet af storladen sportsreportage, emmende af mytedannende patos, malende detaljer og observationer, garneret med en mesterskribents ordtryllerier (…) et moderne eventyr fyldt med arketyper og symbolladede scenarier, og hvert eneste indfald hos Mailer får lov at køre linen ud. En rig læseoplevelse venter dem, der hopper med på vognen.”
“Mailers referat af kampen er så levende og velskrevet, at undertegnede var ligeså grebet, som da jeg så kampen live på tv. Mailer kan sin metier og giver en præcis dokumentation og fortolkning af kampen og tiden op til braget, så bogen bliver et klassisk mesterværk om boksning. Nogle påstår endog det er den bedste sportsbog nogensinde og man har tendens til at give dem ret.” skrev Bjarne Nielsen i Arbejderen
Læs anmeldelse 9. maj af Lasse Ellegaard i Information
I USA har en håndfuld af de bedste forfattere gennem årtierne skrevet om boksning. Læs en fin baggrundsartikel, Politiken 6. maj, om boksningens amerikanske skønskrivere af Peter Christensen