Uddrag

Mortensen vendte sig, men blev stående ved døren.

”Denne Lemborg er ikke en hvilken som helst pensioneret soldat. Jeg slog ham op. Han har gjort tjeneste for Fællesskabet. På flere niveauer. Internationalt. Han var god til det. Han er skarpsindig og fingernem, og så taler han flere sprog end en gennemsnitlig taxachauffør har hørt. Han kunne have nået toppen. Men så gik der noget galt. Han blev mistænkt for at være dobbeltagent. Han blev frifundet. Han gik derfra, hvid som nyfalden sne. Og sagen kom først frem i offentligheden flere årtier senere. Lemborg ville ikke lugte, om så en kastreret Siameserkat pissede på ham. Han skrev en bog om affæren. Den er underholdende. Det er som at læse en roman. Måske er det en roman. Er det ikke en smule tankevækkende, at kriminalkommissær Storm – baggårdens plettede kat – slår pjalterne sammen med Lemborg. Og så begynder folk at dø?”

”Det er ikke ulovligt at dø, med mindre man får hjælp.”

”Folk er mere hjælpsomme, end du tror, Normann. Hold lidt igen på kynismen. Den ødelægger din chi.”